Tag-arkiv: Fiskeristyrelsen

Næstsidste spærring fjernes

Det er rigtig svært at få øje på gode nyheder i disse krise- og krigstider. Men én af slagsen er der dog – såmænd fra Gudenåen, Danmarks længste vandløb.

Det fremgår i hvert fald af en pressemeddelelse fra Horsens Kommune, som fortæller om et af Danmarkshistoriens største og mest omfattende vandløbs-restaureringsprojekter. Endda støttet af desværre glyphosat-glade EU med hele 36,8 millioner kroner. Borgmester Peter Sørensen beretter:

“Genskabelsen af Gudenåens forløb er Danmarkshistoriens største EU-støttede vandplanprojekt. Med projektet vil vandkvaliteten og vilkårene for plante- og dyreliv i Gudenåen og de tilstødende søer blive markant forbedret.

Når projektet gennemføres, bliver den vestlige del af Bredvad Sø ændret til ny Gudenådal, hvor Gudenåen lægges tilbage i sit oprindelige leje. 

En af de mest spektakulære vandløbsstrækninger i Danmark vil i de kommende år blive genskabt, så ca. 9 km af Gudenåen kommer så tæt på sit oprindelige forløb som muligt. 

Horsens Kommune har netop fået tilsagn om, at Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen med medfinansiering fra EU støtter projektet med 36,8 mio. kr. Det betyder, at økonomien til at realisere det, der er Danmarkshistoriens mest omfattende EU-støttede vandløbs-restaureringsprojekt, nu er på plads.

– Det er en helt fantastisk nyhed, at Fiskeristyrelsen bakker op om projektet. Nu kan vi i tæt samarbejde med Naturstyrelsen komme i gang med det kæmpestore vandløbsprojekt, som vil få enorm stor betydning for bl.a. fiskebestanden og vandkvaliteten i Gudenåen og Vestbirksøerne. 

Mange steder i Danmark er vores vandløb udfordrede, og vi både vil og skal skabe bedre forhold for dyr og planter. Jeg er rigtig glad for, at projektet nu er 100 pct. finansieret, og jeg glæder mig til at følge, hvordan det vil komme naturen til gavn.”

Peter Sørensen,

borgmester i Horsens Kommune

Også miljøminister Magnus Heunicke glæder sig over projektet:

– Vi skal forbedre vandmiljøet. Og det kan vi kun, hvis vandområdeplanerne udmønter sig i konkret handling i hele Danmark. Derfor er det afgørende, at kommunerne søger om midler til projekter, der gør vores søer og vandløb sundere. 

I ministeriet følger vi implementeringen af vandområdeplanerne tæt. Jeg glæder mig til at se det her historisk store projekt i Gudenåen blive til virkelighed til gavn for vores vandmiljø.

Såvidt miljøminister Magnus Heunicke. Havets selvbestaltede Minister og Miljøets utrættelige Vogter har forståeligt nok brug for at sole sig lidt i andres succeser over på sin egen glyphosat-fadæse.

Konsekvenserne af den skal alle vi andre og det ganske danske vandmiljø så leve med de næste ti år…

Genskabelse af største fald

Ovennævnte EU-projekt handler om at genoprette Gudenåen på en ca. 9 km lang strækning fra hovedvejen mellem Horsens og Silkeborg gennem den første af Vestbirksøerne til nedstrøms Vestbirk Vandkraftværk.

På denne strækning vil det tidligere 10 meter store fald på Gudenåen blive genskabt. Det er helt unikt i Danmark, hvor der ikke andre steder er så kraftigt et fald på så stort og bredt et vandløb.

Derudover vil en nuværende dæmning i den nordlige ende af Bredvad Sø blive fjernet. Når den er væk, vil der være fri passage i Gudenåen og dermed bedre betingelser for, at fisk kan svømme frit og længere op i Gudenåsystemet for at yngle. Hvis ellers de kunne komme forbi spærringen ved Tange Sø.

Med genopretningen af Gudenåen til det oprindelige forløb vil Vestbirk Sø, Naldal Sø og Bredvad Sø fremadrettet ikke modtage det næringsrige vand fra Gudenåen, der indeholder en del fosfor og kvælstof. Det vil give bedre vandkvalitet i søerne og gøre vandet mere klart, fordi algevæksten bliver mindre.

Horsens Kommune forventer, at anlægsarbejdet kan gå i gang til foråret 2024. Anlægsperioden vil efter den nuværende tidsplan vare frem til udgangen af 2025. Det skal blive spændende at følge.

Hele projektet bunder i Vandrammedirektivet fra EU og statens vandområdeplaner. Formålet med disse planer er bl.a. at sikre gode økologiske forhold i Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand. For at opnå det er det bl.a. blevet undersøgt, hvordan forholdene i landets vandløb kan forbedres.

Horsens Kommune gennemfører projektet i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, der ejer Vestbirk Vandkraftværk, Vestbirksøerne, Banestien mellem Horsens og Silkeborg og Den Genfundne Bro, som samlet udgør størstedelen af projektområdet.

Projektet er fuldt finansieret af Fiskeristyrelsen med medfinansiering fra EHFA, den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.

Nu mangler vi så kun at få tømt Tange Sø og sat Gudenåen fri.

Med det klarer Miljøets Magnus velsagtens?

2023 Steen Ulnits

Kokain og hollandske trawlere

Debatten om hollandske bomtrawleres hærgen i den nordvestjyske Jammerbugt har kørt i flere år. De lokale kystfiskere i deres små både kan intet stille op mod de hollandske giganter.

Med tonstunge kæder og bomme pløjer de store bomtrawlere Vestkystens bløde bund op og ødelægger alt på deres vej. Heriblandt de fremtidige fiskemuligheder for lokale kystfiskere i deres langt mindre både.

En problemstilling, der i flere år er blevet ignoreret af Fiskeristyrelsen. Man har længe kunnet finde de store hollandske bomtrawlere liggende for kaj i havne som Hanstholm og Thyborøn, hvor de kan dele kaj med små lokale fiskefartøjer, hvis fremtidige eksistensmuligheder de jo ødelægger.

Adspurgt om, hvorfor i alverden man dog tillader dem at ligge her, når man nu ved, hvor meget de ødelægger i Vesterhavet for de lokale kystfiskere, får man dette lakoniske svar:

– Vore lokale kystfiskere fanger i dag så lidt, at vi ikke kan leve af dem. Vi kan tjene meget mere på at servicere de hollandske bomttrawlere. Derfor er de blevet fast inventar i havne som Thyborøn.

I efteråret 2022 blev der indgået en politisk aftale om fordelingen af frie midler under den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). 

Her blev det besluttet at afsætte 16 mio. kr. til projekter, der skal undersøge, hvordan bundslæbende redskaber generelt og bomtrawl specielt påvirker havmiljøet i den nordjyske Jammerbugt. Her ikke mindst de store bomtrawlere fra hollandske Urk.

Ikke at man ikke godt ved det og længe har vidst det. Men kan man nu score lidt EU-millioner til den fortsatte (rov)drift, så bør vi naturligvis gøre det. Hellere det end forsøge at gøre noget konkret ved problemerne. Det kunne jo koste indtægter.

Fiskeristyrelsen har derfor netop givet tilsagn til to ansøgninger fra henholdsvis DTU Aqua og Aalborg Universitet på i alt knapt 16 mio. kr. til projekter, der skal undersøge havmiljøet i den nordjyske Jammerbugt. I projekterne indgår desuden samarbejde med fiskere, der har lokalkendskab til området.

Projekterne omfatter en kortlægning af bomtrawlere og øvrige bundslæbende redskabers fiskeri i Jammerbugt. Lokale kystfiskere i mindre både har jo længe klaget over de skadelige bomtrawlere, der ødelægger bunden med deres tonstunge redskaber.

Set i bakspejlet kan man undre sig over, hvorfor Fiskeristyrelsen har set gennem fingre med de hollandske bomtrawlere i så lang tid. I flere år. 

Senest er der så kommet et helt nyt aspekt ind i sagen. Et aspekt, der måske bedre end meget andet forklarer, hvorfor bomtrawlerne så gerne holder til i Hanstholm og Thyborøn havne. De lander nemlig ikke kun fisk i disse havne. De lander og distribuerer tilsyneladende også kokain, hvilket der er mange flere penge i.

TV2 har lyttet til rygterne på havnekajen og haft næsen i sporet i et godt stykke tid. Deres research viser, at omkring 6 ud af 30 hollandske bomtrawlere langs vestkysten tilsyneladende hellere vil fiske efter og lande kokain, som ankommer med store fragtskibe fra Sydamerika, end fange fisk. Det er skibe, hvis aktiviteter og sejlmønstre adskiller sig klart fra de “rigtige” bomtrawlere.

Bomtrawlerne møder fragtskibene fra Sydamerika langt til havs og lægger sig tæt op af dem herude. Fragtskibene dumper derefter større eller mindre ladninger af vandtæt emballeret kokain, som kastes i vandet med en GPS-sender fastgjort. Herefter overlader fragtskibet arenaen til bomttrawleren, der så fisker kokainen op og bringer den sikkert i havn.

Fra Hanstholm og Thyborøn bringes kokainen siden videre til Holland, der tilsyneladende står for hele distributionen videre ud i Europa. Big Business, der efter alt at dømme indbringer en lille håndfuld fiskere fra ikke mindst Urk mange flere penge, end alverdens fisk nogensinde vil kunne gøre.

Ifølge TV2 tilbyder de hollandske narkokarteller fiskerne i Urk op mod 13 millioner kroner for blot et enkelt smuglertogt. Så kan det nok være svært at overholde De Ti Bud.

Det lader nemlig til at være kristne og stærkt troende folk, vi her har med at gøre. I hvert fald nogle af dem. Flere end 90% siger statistikken fra Holland. En kilde på havnen citeres således for, at man i hollandske Urk går fromt i kirke hver eneste søndag.

Ja, man sejler sågar gerne den lange vej hjem til Holland for at bede sine søndagsbønner og komme hviledagen i hu, så man også holder den hellig. Mens man så tilbage i Danmark bedriver kriminalitet og narkosmugling resten af ugen.

Det skal blive spændende at følge udviklingen i Det Vilde Vestjylland. Der bliver nok at følge op på for TV2, som allerede har måttet tage mod både tørre tæv og trusler om flere. Fiskerikontrol og narkopoliti vil forhåbentlig også holde et vågent øje med, hvad de fremover sender på TV2.

En spøgefugl på havnen foreslog, at man jo passende kunne omdøbe “Rødspættevej” til “Kokainruten”, når der nu snart ikke er flere rødspætter tilbage i Vesterhavet.

På grund af de hollandske bomtrawlere. Og som det vestjyske svar på Christianias “Pusher Street”.

© 2023 Tekst & fotos: Steen Ulnits

Undskyld, hvis titlen på denne artikel kom til at minde om den danske titel på en populær sorthvid biografbasker fra filmens grønne ungdom: “Arsenik og Gamle Kniplinger”.

Det blev ikke gjort bevidst, men sikkert ubevidst. Kokain og Arsenik minder jo ikke så lidt om hinanden.