Tag-arkiv: Canada

Pukkellaks

Pukkellaksen, som er en af de fem almindelige arter af stillehavslaks, har i de seneste år påkaldt sig rigtig megen opmærksomhed på vor side af Atlanterhavet.

Pukkellaksen er med en snitvægt på beskedne 2 kg den mindste af stillehavslaksene, men samtidig den mest talrige. Den bærer det latinske artsnavn Oncorhynchus gorbuscha og har fået navn efter den karakteristiske pukkel, som hannerne udvikler op til legen. På engelsk kaldes den “humpback salmon” efter puklen eller “pink salmon” efter farven.

Hannerne bliver grotesk højryggede at se på, mens hunnerne bibeholder torpedoformen. Hurtigt får de et lyserødt skær langs siderne, som får mange ukyndige fiskere til at forveksle dem med regnbueørreder. Opgangen af pukkellaks topper hvert andet år – med 2017, 2019, 2021 og 2023 som de seneste store år for pukkellaksen.

Pukkellaksen er også kendt for at have det suverænt dårligste kød af dem alle. I Canada og Alaska er det derfor den laks, man eksporterer mest – den, der herhjemme ofte sælges som “kanadisk vildlaks” i vore supermarkeder. En lille fisk på et par kilo, der let kendes på sine store ruderformede mærker på kroppen og mange store pletter på halen.

Pukkellaksen gyder fortrinsvis længst nede i vandløbene, og yngelen forlader i modsætning til vore egne laks og ørreder straks det ferske vand for at vokse sig stor i havet. De kønsmodne hanner kendes let på deres groteske kropsform med en tydelig pukkel og spids ryg. Hunnerne vedbliver at være torpedoformede.

Ude i Stillehavet er de alle slanke og blanke. Hanner som hunner.

Nystegen pukkellaks (han) med havlus på halen

Taget på et sølvfarvet Juletræ

Invasion af pukkellaks

Flere steder i Nordeuropa har man i de seneste år oplevet noget, der næsten kan minde om en invasion af pukkellaks. Det startede i det nordlige Norge og bredte sig siden til Skotland og Irland for senest at nå til Danmark.

Der blev i 2017 registreret mindst tre fangster af pukkellaks i Danmark. De to første blev fanget på stang i henholdsvis Kongeåen og Sneum Å, der begge udmunder i Vadehavet – ikke langt fra hinanden. Den tredje pukkellaks blev skudt af en UV-jæger ved Røsnæs på Vestsjælland.

Sidst, der blev registreret fangst af pukkellaks i Danmark, var i 2007, så fangsterne i 2017 lå klart ud over det normale.

Det samme gælder i ekstrem grad Norge, hvor der på blot tre uger blev rapporteret om 800 fangede pukkellaks. I Finnmarken var det ekstra grelt, og helt galt stod det til i den smukke Komagelva, hvor snorklere estimerede, at der er gået 1.200 invasive pukkellaks op.

Den pludselige invasion af pukkellaks skyldtes tidligere udsætninger af russiske pukkellaks nær Hvidehavet – helt tilbage i 1960’erne og 1970’erne. Hvorfor de så pludselig har bredt sig så eksplosivt, er forskerne uenige om.

Pukkellaksen er ganske varmetolerant. Det diskuteres derfor, om det kan være den globale opvarmning, der nu har gjort det muligt for resterne af de tidligere russiske udsætninger at sprede sig så langt sydover, som tilfældet har været. Eller om der er tale om helt nye udsætninger, vi blot ikke har fået kendskab til.

Alt er muligt i akvakulturens på én gang forunderlige og forfærdelige verden.

Flere pukkellaks end atlanterhavslaks

I 2021 blev der for første gang fanget flere pukkellaks end atlanterhavslaks i Norges godt 100 registrerede lakseelve.

Baseret på indsamlede fangsttal anslår sammenslutningen Norske Lakseelver, at 85.900 laks blev fanget af lystfiskere i 2021. Det skal sammenholdes med 133.000 for blot nogle år siden.

– Det er en negativ udvikling, der viser, at vi skal bruge skrappere midler i kampen for at beskytte den vilde laks, sagde generalsekretær Torfinn Evensen fra Norske Lakseelver i en pressemeddelelse.

I nogle egne af landet tørrede fiskesæsonen helt ind. Dette gjaldt især i vest og syd, hvor der var usædvanlig lidt vand i elvene. Mange steder var der heldigvis kommet en del laks op i elvene, inden tørken indfandt sig. Der var således tilstrækkeligt med gydefisk på pladserne, forklarede Evensen, som roste den lokale ledelse i elvene for at have taget de nødvendige skridt.

– Det kan være upopulært at komme med skærpede kvoter og restriktioner i et fiskeri, der i forvejen er strengt reguleret. Men biologien skal gå forud for høst og ernæring. Tiden, hvor man kunne høste uden at tænke på morgendagen, er for længst forbi, understregede Evensen.

Man frygtede tidligt, at pukkellaksen som en invasiv art vil kunne etablere sig i elve med en naturlig bestand den langt svagere og mindre talstærke atlanterhavslaks. Eller i hvert fald overtage de nederste og lavest beliggende gydepladser i vandløbet. Her er den bedre til at tolerere varmt vand.

I dag ved vi, at det er en helt reel risiko.

Pukkellaksen og vandkraften

I den vestsvenske Ätran er man glad for sin oprindelige stamme af vilde atlanterhavslaks. Og meget lidt glad for truslen fra invasive pukkellaks.

Den gyder allerede i august eller september, hvor den oprindelige Ätran-laks først gyder sent på året. Når pukkellaksens yngel klækkes i elven om foråret, vandrer yngelen efter blot nogle få uger ud i havet for at vokse sig store.

Normalt vil Ätrans egne laks være bedre tilpasset et liv i netop Ätran, end de invasive pukkellaks vil være det. Men på grund af vandkraften har pukkellaksen fået en konkurrencefordel.

Al yngel af såvel naturligt hjemmehørende atlanterhavslaks som invasive stillehavslaks dør naturligvis ved regulering og periodisk tørlægning af elven. Men yngelen af pukkellaks er kun udsat for dette scenarie i få uger af året. Den har derfor en væsentlig større chance for at overleve, end yngel af Ätran-laksen har.

Hertil kommer, at invasive pukkellaks muligvis også kan sprede sygdomme til atlanterhavslaksen. Hvilket de lokale elselskaber allerede har gjort.

Elselskaberne, som driver vandkraften ved Ätran, har nemlig tidligere udsat laks i Ätran stammende fra Laholm ved Lagan. Laks udsat som kompensation for mistede gydepladser og øget yngeldødelighed. Laks, som desværre var inficeret med den frygtede lakseparasit Gyrodactylus salaris.

Yngelen af atlanterhavslaks har en meget høj dødelighed, når de smittes af Gyrodactylus. Pukkellaksen derimod klarer sig bedre, fordi dens yngel hurtigt vandrer ud i havet.

Alt i alt kan invasive pukkellaks derfor udgøre en større fare for vilde atlanterhavslaks i elve udbygget med vandkraft.

250.000 russiske pukkellaks fanget i Norge

Frygten for, at den russiske pukkellaks kunne invadere norske lakseelve og fortrænge laksene her, har vist sig at være yderst velbegrundet.

De mange pukkellaks skyldes som nævnt russiske udsætninger i Hvidehavet. Tilsyneladende trives de indførte russiske stillehavslaks endog meget godt i Atlanterhavet. Så godt, at kønsmodne pukkellaks i tusindvis nu hver sommer invaderer elve i Nordnorge.

Pukkellaksen er invasiv og ikke naturligt hjemmehørende. Dertil en farlig konkurrent til den i forvejen truede norske atlanterhavslaks. Dette ikke mindst på grund af det store antal, som pukkellaksen forekommer i – mange gange større end den hjemlige laks.

Pukkellaksen har en naturlig cyklus, som gør, at den er uhyre talrig hvert andet år. I ulige år som 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor pukkellaksene indfandt sig – tilsyneladende i stedse større antal.

Nordmændene fik med hjælp fra akvakulturen udviklet og opsat fælder, der effektivt kan sortere pukkellaks fra atlanterhavslaks, ørreder og rødinger. Med brug af avanceret ansigtsgenkendelses software fra kinesiske Huawei og kunstig intelligens – AI.

Noget godt kan der heldigvis komme ud af den omdiskuterede kinesiske ansigtsgenkendelse, som har været brugt på folkeslag før fiskearter.

Alene i år 2023 lykkedes det således at fange næsten en kvart million invasive pukkellaks i nordnorske elve. 242.945 for at være helt præcis. Sådan lyder nemlig det officielle fangsttal fra Miljødirektoratet.

Tidligere kasserede man de mange pukkellaks, som kort efter opgangen bliver dårlige spisefisk. De blev kværnet til fiskefoder og minkfoder. I dag fanger og filetterer man de friske pukkellaks og sælger dem siden som spisefisk.

De er mindst lige så gode til konsum som de “kanadiske vildlaks”, man i hvert fald tidligere kunne finde i Brugsens frysedisk. Det var nemlig også pukkellaks. Og så er de norske nok en del friskere end de canadiske, som jo har måttet flyves til Europa.

Kanadierne selv bruger pukkellaksene som hundefoder. Men hvis vi europæere vil importere og servere dem som eksotiske vildlaks, så naturligvis værsgo og velbekomme.

Mere om de øvrige stillehavslaks i artiklen her.

Hans Ø blev til Vores Ø

Hans Ø blev for nylig til Vores Ø. I hvert fald godt halvdelen af den lille 1,2 km2 store ø midt mellem Grønland og Canada, meget tæt på Nordpolen.

Hermed afsluttedes den snart 50 år gamle “Whiskey War” mellem vore to arktiske nationer. På aldeles fredelig vis og dermed ganske demonstrativt i en tid, hvor mørk russisk middelalder har sænket sig over et Europa, der ellers var på vej ud af mørket.

Tilnavnet “Whiskey War” kommer af den godmodige kappestrid om øen mellem Canada på den ene side og Grønland/Danmark på den anden. En kamp, der startede i 1973, hvor de to nationer fastlagde den kommende søgrænse imellem sig. Dengang glemte eller overså man helt enkelt den lille Hans Ø i det smalle Kennedy Stræde mellem de to lande.

Den forglemmelse vækker – i hvert fald hos nogle – minder om en tilsvarende hændelse, der fandt sted tilbage i 1658. Det skete, da vi sluttede fred med svenskerne – i hvert fald det første forsøg herpå – efter flere års blodige krige. Historien vil nemlig, at den danske forhandler dengang elegant fik skubbet sit ølkrus så langt ind på søkortet, at øen Anholt blev dækket og efterfølgende “glemt”…

Anholt om igen

Var det ikke sket, var Anholt nok blevet svensk. Faktum er nemlig, at Anholt geografisk set ligger en lillebitte smule tættere på Sverige end på Danmark. Så måske vi allerede dengang havde bedre styr på vort ølindtag end vore naboer i øst.

Men tilbage til den endnu mindre Hans Ø, som lige siden 1973 har levet en omskiftelig tilværelse. Således har Danmark og Canada nemlig skiftevis gjort krav på øen, placeret deres respektive flag og hævdet deres suverænitet. I al godmodighed, heldigvis. Vi skal være glade for, at naboen er Canada og ikke Rusland…

Krisen tilspidsedes i 2005, da den canadiske forsvarsminister entrede det lille klippeskær og tog et efterhånden vejrbidt og frønnet Dannebrog ned fra den primitive flagstang.

Det bekom ikke den danske stat, der straks indkaldte den canadiske ambassadør i København til en samtale under fire øjne i Udenrigsministeriet. Et dansk krigsskib blev sågar sendt afsted for at sætte trumf på.

The Whiskey War

Efterfølgende blev Danmark og Canada så enige om at være uenige om Hans Ø og dens tilknytningsforhold. De to nationer skiftedes til at besøge øen, og for ligesom at understrege det godmodige i kappestriden, efterlod de to nationer skiftevis en flaske canadisk whiskey og en flaske dansk akvavit på øen. Man er vel venner.

Der forlyder dog intet om, hvorvidt nogen nogensinde har turdet drikke af de henholdsvis gyldne og spritklare dråber. For tænk nu hvis…

Denne hyggelige udveksling af nationale drikkevarer – i folkemunde hurtigt døbt “The Whiskey War” – førte i 2018 til, at de to lande nedsatte en arbejdsgruppe mellem Canada, Danmark og Grønland. Blandt de danske deltagere var Udenrigsministeriet, Grønlands Selvstyre, Geodatastyrelsen, GEUS, DTU Space samt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Intet mindre.

Efter tre års sikkert hårde forhandlinger lykkedes det så i november 2021 at nå frem til en løsning, som alle parter kunne være tilfredse med. Løsningen omfattede såvel den lille Hans Ø som et større havområde i Labradorhavet. De afsluttende forhandlinger fandt sted på neutral grund i Island.

Iskolde inuitter

Hans Ø havde nu aldrig været noget, der kunne bringe de lokale inuitter i affekt og ud af deres varme igloer. De så på striden med ophøjet ro, vel vidende at der jo var 350 km til nærmeste bebyggelse i Siorapaluk. Og plads har der jo aldrig været mangel på heroppe.

Hans Ø blev delt omtrent på midten, hvor der i forvejen er en naturlig kløft. Danmark fik hermed godt halvdelen af den karske klippeø – Canada en smule mindre.

Vigtigere er derimod opdelingen af et omstridt havområde i Labradorhavet. Her blev parterne enige om, at Danmark skulle have sit territorialfarvand udvidet med 40.000 km2, svarende til Jylland, Fyn og Sjælland – tilsammen. Ikke godt at vide, hvad der måtte gemme sig af naturrigdomme på eller i havbunden her.

Aftalen stadfæstede afslutningsvis, at verdens længste maritime grænse nu findes mellem Canada og Grønland – en grænse på i alt 3.882 helt igennem fredelige km.

Det kan vi da godt være lidt stolte af. Og Rusland lære rigtig meget af.

30 år med fiskeopdrættet

– Fremtid eller forurening?

Tiden går, og så længe den går godt, er jo alt, som det skal være. Og klogere skulle man jo også gerne blive med alderen – siger i hvert fald vor rockpoet CV Jørgensen.

Men det kan ind imellem være forstemmende at kigge tilbage og se, at verden på mange måder overhovedet ikke er blevet klogere. At vi overhovedet ikke har lært af vore utallige fejl. Den anden dag faldt jeg således over en af mine tidlige bøger udgivet på forlaget Munksgaard. Den har titlen “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening”.

Det er en forfærdende fremsynet bog skrevet for snart 30 år siden. En skolebog dedikeret til datidens undervisning i faget “Samfundsbiologi”. Det var dengang, man stadig underviste i natur og miljø på vore skoler. Emner, der siden er droslet voldsomt ned. Det ved jeg, for vi har flere folkeskolelærere i min familie, end jeg næsten kan tælle. Og de kan fortælle den samme historie.

FAO og foderet

Anyway, jeg skrev skolebogen i en tid, hvor FAO – FN’s fødevareorganisation – netop havde udråbt fiskeopdrættet til at være fremtidens redning for de sultende befolkninger i primært Afrika. FAO havde dog ikke set, hvad fremtiden ville bringe – hvordan fiskeopdrættet ville udvikle sig. FAO havde set for sig, hvordan fattige mennesker i Den Tredje Verden skulle opdrætte fisk, som de så skulle spise selv.

Vi ved i dag alle, hvordan udviklingen i stedet er kørt helt af sporet. Hvordan et næsten eksponentielt voksende fiskeopdræt nu i stedet er ved at trække tæppet helt væk under de selvsamme og stadigt sultende befolkninger.

Vi ved, hvordan deres korrupte regeringer er blevet bestukket til at lade udenlandske rederier fange alle de lokale fisk, som de fattige U-lande selv skulle have spist. Fangsten bliver siden til fiskemel og fiskefoder, som omdannes til luksusfisk til de i forvejen rige I-lande. Til laks og ørreder, ål og rejer. For øvrigt med et kolossalt foderspild undervejs. I dag ved vi således, at fire femtedele af foderet går til spilde, når man opdrætter laks. Kun en femtedel bliver til spisefisk.

Da jeg skrev “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening” for snart 30 år siden, så vi det da spirende lakseopdræt i havbrug som vildlaksens redning. Produktionen af billige tamlaks ville gøre det urentabelt fortsat at drage helt til Davisstrædet mellem Danmark og Canada for at fange vildlaksene på opvækstpladserne her. En spådom, der desværre gik i opfyldelse.

Vildlaksens redning?

Desværre, da lakseopdrættet i stedet udviklede sig til at være den nok største trussel mod vildlaksen nogensinde. Dels gør fiskeopdrættet masssive indhug i de bestande af fisk og rejer, som vildlaksen skal leve af under sin opvækst i havet. Og dels tiltrækker havbrugene millioner af havlus, som behandles med giftige kemikalier, så de slipper tamlaksene.

Men havlusene dør ikke af denne aflusning. De slipper blot ud til vildlaksene, der som små smolt må passere forbi på deres vej mod fiskebankerne ude på åbent hav. Og det møde dør de meget ofte af. Der skal kun en halv snes voksne havlus til for at gøre det af med en lille laksesmolt. Og for havørrederne går det ligeså.

Men ikke nok med det heller. Ud over at efterlade de dybe tærskelfjorde som stendøde mudderpøle så kvitterer tamlaksene med regelmæssige udslip.

Ofte er der tale om 6-cifrede antal tamlaks, der slipper ud efter storme eller påsejlinger. Laks, der naturligvis er sultne, og som derfor tolder hårdt på de forhåndenværende fødeemner. Men desværre også laks, der på et tidspunkt bliver kønsmodne og da søger op i de nærmeste vandløb for at gyde.

Det gør de sammen med de vilde laks, som ofte er i undertal på gydepladserne. Med det ulyksalige resultat, at der sker en genetisk udvanding af den arvemasse, som vildlaksene har været mere end 10.000 år om at udvikle. DNA, som er optimeret til de forskellige vandløb og deres karakteristika, går tabt på denne måde.

Vi ved i skrivende stund ikke, hvilken skade undslupne regnbueørreder forretter på vore hjemlige ørreder. Vi ved blot, at undslupne regnbueørreder normalt gyder senere end vore hjemlige havørreder. Og at de derfor kan grave allerede lagte ørredæg op fra brugte gydebanker.

Truslen fra dambrugene

Da jeg skrev “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening”, var det de hjemlige dambrug, som udgjorde det suverænt største problem i danske vandløb. Havbrugene var endnu kun i sin vorden. Dengang havde regnbueørreden netop fejret sit 100 års jubilæum i danske dambrug, og det skrev jeg fire artikler om i Jyllands-Posten, som var ganske progressive, hvad miljøet angik. Disse artikler kan du læse her under “Biologi”.

Også dengang var der problemer med dette erhverv, som mente, at de havde en gudgiven ret til at bruge alt vand i de danske åer. Alt vandet. Til at stemme åerne op og tage vandet ind i dammene, så vildfiskene ikke kunne passere forbi på deres vej mod gydepladserne.

I dag snart 30 år senere har vi fået løst langt de fleste problemer med dambrugerne ved de jyske åer. Efter flere års retssager måtte erhvervet sande, at de alligevel ikke havde retten til at bruge alt vand i de danske åer. Mange dambrug blev købt op og nedlagt af miljømyndighederne, så man ad den vej både kunne sikre vildfiskene frie passage og reproduktion. Og samtidig reducere kvælstofudslippet til åer, søer og fjorde.

Nu er det bare så meget mere ærgerligt, at problemerne blot er flyttet ud i havet – ud i åbne havbrug, som ikke har nogen som helst mulighed for at begrænse deres forurening.

Det ligger i hele princippet bag åbne havbrug, at vandstrømmen skal sikre rent og iltrigt vand til de tæt pakkede fisk, mens alle affaldsstofferne bekvemt fjernes med samme vandstrøm. Totalforurening kalder man det. En åben kloak direkte ud i vort fælles badevand og fiskevand.

Flugten til Amerika

Vi så, hvordan danske svineproducenter – med økonomisk støtte fra staten og ofte med velkendte Venstre-politikere bag – flyttede dele af produktionen til først Polen, siden Rusland og Ukraine, hvor der stadig kunne forurenes frit. Hvor man kunne have gigantiske åbne laguner til opbevaring af de enorme mængder gylle, som grisene jo konstant leverer.

Nu senest oplever vi så, at danske havbrugere vil gøre svineproducenterne kunsten efter. De vil følge samme sti mod mere forurening og øget indtjening ved at flytte produktionen til steder som Lithauen, hvor myndighederne stadig er til at snakke med. Hvor det ser ud til at være lettere at slippe afsted med øget forurening fra et udvidet fiskeopdræt.

Vi lever i sandhed stadig i grådighedens tidsalder. Vi ved bedre, men vi vil bare ikke. Som nu landflygtige Esben Lunde så smukt og let forståeligt formulerede det, inden han selv stak af til Amerika…

2019 Steen Ulnits

Efterskrift: Jeg har stadig en kasse stående med et skolesæt af bogen. Skulle nogen være historisk interesserede, er de velkomne til at kontakte mig. Bøgerne kan naturligvis også købes enkeltvis, hvis man nu ikke lige er historisk interesseret skolelærer!

Huawei – en sikkerhedsrisiko?

Den kinesiske teknikgigant Huaweis finansdirektør er netop blevet arresteret i Canada. Det sker med henblik på at udlevere direktøren til USA, hvor anklagen lyder på sanktionsbrud. Anholdelsen kommer oven i Kinas og USA’s handelskonflikt.

Det skriver den canadiske avis “Globe and Mail”.

“Wanzhou Meng blev arresteret i Vancouver den 1. december. Hun er efterlyst til udlevering til USA, og en kautionshøring er sat til fredag. Da der er forbud mod oplysninger, kan vi ikke oplyse mere på dette tidspunkt”, siger talsmand for det canadiske justitsministerium, Ian McLeod, til Globe and Mail.

Meng Wanzhou er ikke bare finansdirektør i Huawei. Hun er også næstformand i selskabets bestyrelse og datter til grundlæggeren, Ren Zhengfei, der har en fortid som ingeniør i det kinesiske militær.

Meng Wanzhou er en offentlig kendt person i Kina. Således vises der regelmæssigt billeder af hende på en Huawei-computerskærm i teknologi-gigantens egne butikker i Beijing.

Huawei er hurtigt blevet en af verdens største producenter af smartphones og er i dag et af de største selskaber i Kina. Ifølge den canadiske avis har de amerikanske myndigheder siden 2016 efterforsket, om Huawei har omgået sanktioner mod Iran ved at videresælge IT-udstyr fra den amerikanske virksomhed Hewlett-Packard (i daglig tale “HP”) til landet.

Anholdt i Vancouver, Canada

Anholdelsen skulle være sket via selskabet Skycom, hvor Wanzhou Meng også er bestyrelsesmedlem.

Anholdelsen kommer ikke blot oven i, at Kina og USA har en større handelskonflikt kørende. Den kommer samtidigt med, at USA har presset sine allierede til ikke at købe IT-udstyr fra Huawei.

Det sker, fordi udstyr fra Huawei bliver anset som en potentielt stor sikkerhedsrisiko, hvis det bliver integreret dybt i landes IT-infrastruktur.

“Kina kan presse kinesiske producenter til at modificere deres produkter til at underpræstere eller stoppe, facilitere spionage og på anden måde kompromittere tilliden, integriteten eller tilgængeligheden”.

Det har chefen for Storbritanniens efterretningstjeneste MI6, Alex Younger, tidligere sagt til Reuters.

Kinas ambassade i Canada udsendte torsdag morgen en pressemeddelelse, hvori den tog skarpt afstand fra anholdelsen, som den kaldte “fejlagtig”.

“Vi vil tæt følge udviklingen af denne sag og bruge alle midler til konsekvent at beskytte de legitime rettigheder og interesser for kinesiske statsborgere”, stod der i meddelelsen.

British Telecom dropper Huawei

Et af Europas største telefirmaer, British Telecom eller BT Group, vil inden for de kommende to år fjerne alt udstyr leveret af kinesiske Huawei fra sit 4G-netværk. Det skriver avisen Financial Times.

BT Group har i forvejen udelukket Huawei fra muligheden for at kunne byde på opgaver, der handler om at levere netværks-udstyr til selskabets kommende 5G-netværk.

Huawei er længe blevet beskyldt for at udnytte sit udstyr til at spionere til fordel for den kinesiske stat og er forlængst blevet skrevet på den sorte liste i USA.

Den amerikanske regering har derfor i et stykke tid arbejdet målrettet på at overbevise andre lande om, at de bør droppe anvendelse af udstyr fra Huawei.

Ifølge Financial Times vil BT Group dog fortsat anvende løsninger fra Huawei, men ikke på det, som selskabet kalder for ‘core’.

BT Group har således truffet en beslutning om, at Huaweis udstyr alene må anvendes i yderkanten af infrastrukturen.

Danske TDC storforbruger af Huawei

En række lande har således allerede udelukket Huawei fra at installere udstyr centralt i infrastrukturen. Heriblandt også Australien.

Men i 2013 indgik TDC en aftale med Huawei på fire milliarder kroner om at drive og levere udstyr til TDC’s mobilnet. Huawei er således i dag den primære leverandør af netværksudstyr til danske TDC.

Det var dengang Center for Cybersikkerheds vurdering, at aftalerne med TDC og Huawei faktisk bidrog til at højne informationssikkerheden og medførte, at der i dag er et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau hos TDC.

Som enkeltbrugere kan vi heldigvis selv bestemme, om der skal stå Huawei på mobilen. Om det skal være en Mate 20 Pro, en P20 Pro eller billigere model.

Men som YouSee mobil- og bredbåndskunde kan man ikke gøre ret meget ved det øvrige udstyr.

I den forbindelse er det svært at komme uden om Dronningens 45. nytårstale, der som bekendt endte i sort skærm. 1,3 millioner danskere gik hermed glip af Dronningens nytårstale ved årsskiftet 2016-17. De var alle på YouSee med Huawei udstyr.

33 YouSee sendestationer over det ganske land måtte efterfølgende genstartes.

Det var den 31. december 2016, og sagen er stadig uopklaret.

Seneste nyt om Huawei

Det er nu kommet frem, at Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou specifikt mistænkes for at have deltaget i transaktioner, hvor det globale banksystem er blevet anvendt for at omgå de amerikanske sanktioner mod Iran. Dette siden 2016. Det fortæller kilder tæt på sagen til Reuters i Washington, USA.

De ulovlige transaktioner skulle angiveligt være sket gennem banken HSBC Holding Plc. En bank, der tilbage i 2012 måtte betale op mod to milliarder dollars i bøde for at have krænket landets sanktioner og for at have hvidvasket penge. Som tilfældet senest har været med Danske Bank herhjemme.

Huawei’s finansdirektør Meng Wanzhou har samtidig gjort sig uheldigt bemærket med interne udtalelser om, at “man godt kan bryde sanktioner, hvis de bliver for besværlige og hindrende for produktionen”. Måske det er de udtalelser, der er faldet USA for brystet.

Affæren er delikat og kan næppe undgå at forværre situationen mellem USA og Kina. De to landes præsidenter mødtes pudsigt nok selvsamme dag, som anholdelsen fandt sted – i Argentina, hvor man enedes om en udsættelse af handelsstriden i tre måneder.

Kursen på ikke mindst tech-aktier som Apple, Amazon, Google og Microsoft er raslet ned siden handelskrigens begyndelse. Især Apple producerer mange af sine varer i Kina.

Dyr arrestation – for alle

Arrestationen af Huawei’s finansdirektør har ikke stoppet dette kursdyk, der har kostet millioner af investorer milliarder af kroner. Og som måske vil koste TDC dyrt i fremtiden:

– Det er ikke 100 procent sikkert, at man politisk pålægger TDC at udskifte udstyret. Men politikerne, myndigheder og de store kunder vil indirekte presse TDC til at stoppe samarbejdet med Huawei. Og så venter der en stor, uforudset udgift for TDC.

Sådan lød vurderingen senest fra teleanalytiker John Strand i Strand Consult til Finans.dk

Senest har også Tyskland og Frankrig tilsluttet sig koret af Huawei-skeptikere, der i forvejen tæller USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand.

©️2018 Steen Ulnits

Update: Her flere uger efter anholdelsen tilbageholdes arvingen til kinesiske Huawei stadig i Canada, mens man i USA forbereder en sag mod hende og firmaet. Hun er dog løsladt mod kaution og venter på, at USA forlanger hende udleveret.

Anklagens 23 punkter går nu specifikt på, at der er blevet fiflet med ejerskabet til forskellige firmaer, heriblandt Skycom, så Huawei ad den vej har kunnet omgå USA’s handelsembargo mod ikke mindst Iran. Huawei har på denne måde og via dette firma solgt amerikansk teknologi til Iran, lyder det i anklageskriftet. Og det kan blive rigtig, rigtig dyrt for Huawei.

Samtidig har man i Polen anholdt en Huawei-ansat for forsøg på industrispionage. Og senest er det kommet frem, at en Huawei-medarbejder i USA angiveligt og for flere år siden har stjålet fortrolige oplysninger fra den amerikanske mobilgigant T-Mobile og sågar fjernet fysiske dele af et testapparat fra laboratoriet.

Læs dele af den fascinerende mail-korrespondance mellem Huaweis hovedkontor i Kina og så firmaets medarbejdere i USA her. Det giver et ganske godt indblik i, hvordan Huawei i hvert fald i dette tilfælde har opført sig. Det ser ikke kønt ud og giver et både trist og tankevækkende indblik i Huawei’s “Research & Development” afdeling…

Huawei forsvarede sig med, at den pågældende medarbejder blot ville sætte sig ekstra godt ind i den “Tappy” robotteknologi, det amerikanske firma havde brugt fire år på at udvikle, og som han nu skulle til at arbejde med.

Huawei har allerede accepteret en bøde på godt 5 millioner US dollar for sin utilstedelige opførsel. Og det alene for det indlysende kontraktbrud.

T-Mobile har derudover forlangt 500 millioner US dollar for tyveri af forretningshemmeligheder – 3,25 milliarder danske kroner. Det kan lyde af meget i danske øren, men skal ses i relation til, at Huawei alene sidste år tjente mere end 100 milliarder US dollar.

Huawei er også afsløret i at stjæle software fra det amerikanske firma Cisco og siden bruge koden i sine egneinternet routere. Sagen blev i første omgang klaret i al hemmelighed mellem parterne. Men da Huawei senere løj om udfaldet, følte Cisco sig nødsaget til at offentliggøre detaljerne.

Også Motorola, der i dag er kinesisk ejet, er blevet bestjålet af Huawei. Tilbage i 2007 blev en Motorola ingeniør stoppet i lufthavnen – med 30.000 kontante dollars i kufferten samt en taske fyldt med fortrolige dokumenter fra Motorola. Han var på vej til Beijing og blev senere afsløret i at have arbejdet for et selskab, der havde tætte båd til Huawei.

Huawei selv ser ud til at have erkendt, at de nok ikke kommer til at indtage verden lige her og nu – i hvert fald ikke USA og da slet ikke på legitim vis. Huawei forbereder sig endda på, at man måske ikke fremover vil få adgang til det amerikanske Android styresystem, som man bruger nu.

Men det frygter Huawei nu ikke: – Vi er i fuld gang med at udvikle vort eget styresystem, lyder det fra den kinesiske elektronikgigant. Præcis som sydkoreanske Samsung længe har forsøgt at vride sig fri af Google – ved at udvikle sit eget Tizen styresystem.

31. januar 2019

Og det bliver bare ved. I USA har FBI netop ransaget et Huawei kontor, som havde bestilt vareprøver af et nyt amerikansk udviklet panserglas til brug i mobiltelefoner. Huawei returnerede prøverne i stærkt ramponeret tilstand. Det viste sig, at de efter alt at dømme havde været en tur i Kina – hvilket er ulovligt for alle produkter, der kan have militær betydning.

Der tegner sig efterhånden et billede af, at Huawei’s R&D afdeling måske nærmere er en F&S afdeling. “Find & Steal” i stedet for “Research & Development”. Så kan man bedre forstå den kinesiske gigants kometagtige optræden på stjernehimmelen. Og den stigende skepsis for overhovedet at arbejde sammen med dem.

Som partner for danske TDC har Huawei allerede flere gange været i søgelyset. Således har TDC tidligere måttet fyre Huawei’s underleverandør for løndumping – til trods for, at Huawei ellers har skrevet under på at ville overholde danske love og regler. Og tilbage i 2015 indkasserede Huawei to gange bøder for ikke at leve op til udlændingelovgivningens regler.

Og nu er den så gal igen. Senest er Huawei Danmark således blevet taget på fersk gerning i at bruge illegal udenlandsk arbejdskraft. To kinesiske medarbejdere er efter et kontrolbesøg på Huawei’s hovedkontor i Københavns Sydhavn blevet taget for at have arbejdet uden hverken opholds- eller arbejdstilladelse.

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, gik for nylig så langt som til at sige til flere europæiske nationer, at deres forhold til USA vil lide skade, hvis de lukker Huawei ind eller fortsætter samarbejdet med dem. Så vil man ikke længere kunne samarbejde teknologisk på tværs af Atlanterhavet – hverken militært eller efterretningsmæssigt.

Nationalt og helt konkret frygter USA for kinesisk spionage mod de mange siloer med langdistance atom-missiler, som er spredt ud over det ganske USA. Dette via mobile Huawei-sendemaster beliggende nær siloerne.

6. februar 2019

Huawei sagsøger nu USA

Det bedste forsvar er som altid et angreb. Huawei lægger nu sag an mod USA, hvis grundlov ikke tillader regeringen at udelukke Huawei – eller nogen anden – fra at byde på statslige entrepriser. Uden at have beviser imod dem.

Det gælder her specielt udrulningen af den forestående 5G teknologi.

Huawei henviser til amerikanske påstande om, at bånd til den kinesiske regering gør Huawei til en sikkerhedstrussel mod andre lande. Og at Huawei har stjålet teknologi fra amerikanske virksomheder. Hvilket der ellers jævnfør ovenstående allerede er faldet domme om.

Huaweis vrede er rettet mod afsnit 889 i den seneste forsvarslovgivning fra 2019 (NDAA). Dette afsnit forbyder nemlig statslige virksomheder at samarbejde med Huawei.

Huawei mener, at den bestemmelse ikke er i overensstemmelse med amerikansk grundlov. Og derfor anlægger man nu sag mod USA.

– Gad vide, om et privat udenlandsk firma kunne anlægge sag mod den kinesiske stat – i Kina?

7. marts 2019

TDC fravælger Huawei

TDC har netop meldt ud, at man har fravalgt kinesiske Huawei som leverandør af kommende 5G-udstyr. I stedet har man valgt at samarbejde med svenske Ericsson – angiveligt af rent økonomiske årsager.

TDC er ganske vist med 1,5 millioner kunder den suverænt største danske udbyder af internet og mobiltelefoni. Hvilket jo primært skyldes, at TDC i mange i mange år havde monopol på telefoni i Danmark og derfor sad på alt kobberet, da konkurrencen blev givet fri.

Men nu er markedet jo åbent og antallet af udbydere i mellemtiden flerdoblet. Alle skal de nu eller er allerede i fuld gang med at implementere og opbygge egne 5G-netværk eller etablere samarbejde herom med andre.

Og mens skandinaviske Telia-Telenor ser ud til at have kastet sin kærlighed på finske Nokia, har 3 foretaget en 5G-test med kinesiske Huawei. Det kan måske hænge sammen med, at selskabet 3 er ejet af den Hongkong-kinesiske rigmand Li Ka-shing.

20. marts 2019

Pikant nyt fra retsbøgerne

Man skulle tro, at Huawei’s finansdirektør Wanzhou Meng ville have haft håndbagagen fuld af de seneste Huawei topprodukter, da hun blev anholdt i Vancouver BC for godt fire måneder siden.

Men nej. Ifølge lækkede retsudskrifter, som nyhedsmediet Bloomberg er kommet i besiddelse af, havde Meng følgende med i bagagen:

1 styk Apple iPhone 7 Plus
1 styk Apple MacBook Air
1 styk Apple iPad Pro
1 styk Huawei P20 Porsche design

Det vækker mindelser om de ganske mange skuespillere og idrætsstjerner, der gennem årene har været på især Samsung’s lønningsliste – som ambassadører for dennes seneste topprodukter.

For så pludselig at springe ud som virkelige Apple brugere. Afsløret via Tweets, der sort på hvidt fortalte, at de var skrevet på og sendt fra – iPhones. Det er da tankevækkende. Og morsomt.

Det har også sat gang i spekulationer om, at Huawei’s kronarving selv benytter Apple produkter, når hun ikke vil aflyttes. At Huawei’s egne Android produkter helt enkelt er for usikre og nemme at hacke.

Hendes far Ren Zhengfei, grundlæggeren af Huawei, har efterfølgende udtalt, at han skam selv købte iPhones til sin familie, da han flyttede fra Kina. Og at han er en stor beundrer af Apple – som Huawei derfor kopierer, hvor de overhovedet kan. Det sidste sagde han dog ikke.

Senest har en repræsentant for den kinesiske regering gjort grin med Apple – ved at fremstille Huawei’s logo som et skivet æble. Han kom dog, som vist ovenfor, til at tweete det fra sin – iPhone…

Huawei rimer heldigvis også på Humor!

28. marts 2019

Topmøde – om Huawei

USA mener det alvorligt, når man vælger at udelukke Huawei, hvad angår fremtidens IT-infrastruktur.

Men ikke nok med det. De hidtidige henstillinger fra USA til andre vestlige lande ser nu ud til at kulminere i et nært forestående internationalt topmøde med kun et enkelt punkt på dagsordenen, nemlig Huawei.

Det forlyder, at USA har indkaldt 30 nationer til et topmøde herom i tjekkiske Prag den 2.-3. maj. Her ønsker man at etablere en international koalition, der skal hindre eller begrænse Huawei’s adgang til kritiske nationale IT-strukturer.

Et af argumenterne herfor er, at Huawei er grundlagt af den tidligere officer i den kinesiske befrielseshær PLA, Ren Zhengfei, tilbage i 1987.

Det er hans datter, der på fjerde måned sidder anholdt i Canada og venter på udlevering til retsforfølgelse i USA.

22. april 2019

På den kulsorte liste…

Det går da helt galt for Huawei nu. I forbindelse med den amerikansk-kinesiske handelskrig er Huawei blevet udpeget som den store skurk – om det så er retfærdigt eller ej. US præsident Trump har netop forbudt amerikanske firmaer at handle med Huawei – i foreløbig tre måneder.

Det startede med Google, hvis Android styresystem ligger på alle Huawei’s mobiler. Og det fortsatte med Microsoft, hvis Windows styresystem ligger på alle Huaweis laptop computere. Windows fjernede efterfølgende alle Huawei computere fra deres butikker.

Et hårdt slag under bæltestedet for Huawei, der har forladt sig helt på disse to amerikanske styresystemer til deres mobile produkter.

Men det skulle blive værre endnu. Senest har andre amerikanske firmaer som Intel, Qualcomm og ARM også tilsluttet sig forbuddet og nægtet at levere vitale komponenter til kinesiske Huawei. Og Huawei er helt afhængige af ARM arkitekturen for den videre udvikling af deres egne Kirin processorer.

Og da gør det for alvor ondt. Huawei har ganske vist fortalt pressen, at de allerede til efteråret vil lancere deres eget svar på Android – med Play-butik og det hele. Google har samtidig lovet, at man nok skal understøtte allerede eksisterende Huawei modeller – med sikkerhedsopdateringer og adgang til Google Play. I første omgang i tre måneder.

Men det kan næppe gøre det i længden. Samsung prøvede jo det samme med sit eget styresystem Tizen, der efter flere års intensiv udvikling aldrig er kommet længere end til smartwatches og SmartTV. Og selv mægtige Microsoft kunne ikke få det ellers udmærkede Windows Phone styresystem op at køre.

Senest er Huawei blevet smidt ud af det internationale samarbejde om Wi-Fi og SD-hukommelseskort standarder. Det sidste overraskede dog ikke nogen, da Huawei allerede sidste år præsenterede deres helt egen SD-kort standard: NM.

Kigger man nærmere efter bag informationstæppet og checker blot nogle få af de ufatteligt mange rapporter, der allerede er udarbejdet om Huawei, da er det svært at konkludere andet, end at Huawei blot er blevet fanget i krydsilden mellem USA og Kina. På grund af nogle mindre sager, der er reelle nok og derfor svære at ryste af renomméet.

En krig eller handelskrig, der i bund og grund skyldes, at USA importerer fem gange så meget fra Kina, som Kina importerer fra USA.

Endelig må man jo ikke glemme, at Kina allerede længe har totalforbudt Google – i Kina. Og gjort livet vanskeligt for adskillige andre amerikanske firmaer.

28. maj 2019

Telia om Huawei og Google

“Den amerikanske præsident Donald Trump satte i sidste uge den kinesiske telegigant Huawei på USA’s sortliste over handelspartnere. Dette fik Google til at indstille dele af samarbejdet med Huawei.

Siden vi har modtaget nyheden om den aktuelle situation med Huawei og Android OS, har vi arbejdet for at få yderligere præciseringer i forhold til, hvad situationen betyder for dig som Telia-kunde, der har en Huawei mobiltelefon.

De oplysninger, vi har indtil nu er, at ejer du en Huawei mobiltelefon, så kan du fortsat forvente, at alle applikationer og tjenester fungerer, som de gør i dag.

Alle Google Mobile Services (Gmail, YouTube, Play Store osv.) fortsætter med at fungere og opdateres på certificerede Huawei-enheder, så længe Google understøtter den aktuelle version af Android. Telefoner med Google Play vil fortsat være omfattet af Google Play Protect-sikkerhed.

Hvis, hvornår og hvordan fremtidige Android-operativsystemopdateringer bliver skubbet ud til Huawei mobiler, er stadig ved at blive afklaret, men i øjeblikket er telefonerne opdaterede.

Dette er, hvad vi ved nu. Vi er i løbende dialog med både Huawei eller Google, og så snart vi får nye oplysninger, vil vi holde jer opdateret.”

Citat slut.

Såvidt Telia om den tilspidsede situation. Telia tilbyder samtidig den tidligere Huawei topmodel Mate 20 Pro til en ekstremt favorabel pris: kr. 1.999,-. Det kan næppe gøres billigere.

Til gengæld er tidligere Telia kunder, som købte samme Huawei mobil til fuld pris kort forinden, forståeligt nok ikke helt så begejstrede…

3. juni 2019

Lækkede Laks fra Lagtinget

Af en lækket lydoptagelse fra Færøerne fremgår, at vælger Færøerne ikke den kinesiske elektronikgigant Huawei til deres kommende udrulning af 5G teknologien, så bliver der ingen fremtidig frihandelshandelsaftale med Kina. Så kan de kigge i vejviseren efter den. Det havde den kinesiske regering gjort klart for den færøske.

Afsløringen kom efter offentliggørelsen af en lydfil med en samtale på cirka ét minut mellem den færøske minister for handel, Helgi Abrahamsen, og hans departementschef den 15. november. Det skete i den nationale radio- og TV-station Kringvarp Føroya.

Det færøske lagting nedlagde straks fogedforbud mod offentliggørelse af den lækkede samtale, der var sket ved en fejl. Man troede helt enkelt, der var slukket for mikrofonerne. Fogedforbudet gjaldt imidlertid kun på Færøerne og ikke for udenlandske medier som danske Berlingske, der efterfølgende kunne bringe en udskrift af samtalen.

Ifølge det kinesiske diplomati handlede det alene om at forsvare landets interesser mod amerikansk pres. Og ikke noget med, at kæmpestore Kina vil vride armen rundt på lillebitte Færøerne for at få lov til at udrulle Huawei’s avancerede 5G teknologi her.

I den vestlige verden opfatter mange den lækkede samtale som det endegyldige bevis for, at Huawei og den kinesiske stat er to alen af ét stykke. Trods forsikringer om, at Huawei er et helt almindeligt privat firma, der intet har med staten at høre. Trods det faktum, at Huawei’s grundlægger har en fortid i Den Kinesiske Folkehær.

Frygten fra Vesten og ikke mindst amerikanerne går på, at hvis Huawei kommer til at stå for det kommende færøske 5G netværk, da har det åbnet en teknologisk ladeport til hele det vestlige telefon- og internetværk. En bagdør til mulig spionage.

Pt. aftager Kina for 600 mio. kroner tamlaks om året. Dette ud af en samlet eksport på 8 milliarder kroner (2016).

13. december 2019

Grønland fravælger Huawei

Det nationale teleselskab i Grønland har netop valgt Ericsson frem for Huawei til at opføre sit nye 5G-net. Det skriver EkstraBladet.

Beslutningen skyldes givet, at amerikanerne har øget deres tilstedeværelse på Grønland, som også Kina tidligere har vist interesse for. Og USA advarer på det kraftigste mod Huawei, som mistænkes for spionage, og som menes at udgøre en fare i forbindelse med udrulning af det kommende 5G-netværk.

Der er ingen tvivl om, at Grønland med beslutningen om at vælge Ericsson i stedet for Huawei er rykket endnu et skridt nærmere USA – trods den kendsgerning, at man ikke vil sælge sig selv til dem, som den amerikanske præsiden Donald Trump ellers tilbød den danske statsminister Mette Frederiksen.

Der er næppe heller tvivl om, at Huawei’s “tilbud” til Færøerne om at udrulle deres 5G-netværk mod fremover at aftage færøske opdrætslaks, også har spillet en rolle.

Den 2. december i år nedlagde en færøsk dommer pludselig fogedforbud mod, at tv-stationen Kringvarp Føroya sendte et indslag om et fortroligt møde mellem den færøske handelsminister og den danske ambassadør. Heraf fremgik, at Kina krævede Huawei som 5G-leverandør på Færøerne, hvis samhandelen skulle fortsætte.

Hermed havde man pludselig fundet den “smoking gun”, som hidtil har manglet i debatten. Mente i hvert fald mange. Det endelig bevis for, at elektronikgiganten Huawei og den kinesiske stat er to alen af samme stykke – trods ellers mange forsikringer om det modsatte. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har efterfølgende afvist, at den danske regering skulle have advaret Færøerne mod at vælge Huawei til at udrulle 5G-data.

I det hele taget går det ikke så godt med den internationale popularitet for Huawei – i en tid, hvor fokus i stigende grad er rettet mod Kinas undertrykkelse af minoriteter inden for det gigantiske land.

For nylig tabte Huawei også til Ericsson i Norge. Her har Telenor som nu også Grønland valgt, at Ericsson skal levere udstyret til dets 5G-netværk.

28. december 2019

To be continued…

PS: Min egen interesse for den omsiggribende Huawei-sag skyldes primært, at jeg er den lykkelige ejer af to meget fine smartphones fra netop Huawei: P20 Pro og P30 Pro.

Det er to modeller, som med deres avancerede kameraer i den grad har fået de øvrige mobilproducenter til at ryste i bukserne.

Der skal arbejdes for at følge med her…

Nyt laksestop i Nordatlanten

En ny og netop underskrevet 12-årig aftale om en forlængelse af laksestoppet i Nordatlanten giver håb for fremtiden. Også fremover vil atlanterhavslaks fra hele Nordeuropa og Nordamerika frit kunne vokse sig store i farvandet omkring Grønland og Færøerne.

Atlantic Salmon Federation (ASF) og North Atlantic Salmon Fund (NASF) har netop indgået nye aftaler med kommercielle laksefiskere i Grønland og Færøerne. Aftalen vil beskytte tusinder af voksne og vilde atlanterhavslaks fra kommercielle net og langliner, så de kan vende tilbage til nordamerikanske og europæiske floder for at gyde.

Den nye grønlandske laksebeskyttelsessaftale vil vare i 12 år (2018-2029). Repræsentanter for ASF, NASF og den grønlandske fangerorganisation KNAPK afsluttede aftalen den 24. maj i Reykjavik, Island efter mere end 12 måneders forhandlinger. Færøernes aftale mellem ASF, NASF og Færøernes Lakseskibsfartsforening (Laksaskip) blev underskrevet i Reykjavik den 22. maj og fortsatte en flere årtier lang ophævelse af kommercielt laksefiskeri fra 1991.

Farvandene omkring Grønland og Færøerne er kritiske opvækstområder for vilde atlanterhavslaks fra hundredvis af vandløb i Nordamerika og Europa.

Kommercielle fangster i disse områder er kendt som “mixed stock” fiskeri, fordi laksene stammer fra såvel relativt sunde bestande som truede. Dette fiskeri påvirker sårbare floder som Penobscot floden i USA og St. John floden i Canada samt ikoniske floder med reducerede bestande som Tweed i Skotland, Big Laxa på Island og Alta i Norge.

– Det er meningsfuldt og afgørende at reducere høsten af vilde atlanterhavslaks i disse havområder, men ikke kun for laksens bevarelse, men også for den globale biodiversitet og vores floder og oceaners sundhed, udtalte præsident Bill Taylor ASF.

– Den bedste måde at redde nordatlantisk laks på er at reducere antallet af dræbte, udtalte NASFs amerikanske formand Chad Pike og fortsatte:

– Det unikke havmiljø omkring Grønland og Færøerne er dér, hvor voksne fisk fra over 2.000 floder i hele Nordatlanten er kendt for at tilbringe deres vinterfødesøgning.

Disse bevaringsaftaler skaber reservater for vilde laks i deres kritiske levesteder, hvilket er en historisk gevinst for laksebeskyttelsen.

I henhold til aftalen vil de grønlandske og færøske delegationer til den nordatlantiske laksebeskyttelsesorganisation (NASCO) deklarere nul kommercielle kvoter på næste måneds internationale topmøde i Portland, Maine. Som følge heraf vil voksne laks, der ellers ville blive fanget i kommercielle net, begynde at vende tilbage til deres fødevandløb i foråret 2019.

Til gengæld for det ikke-kommercielle laksfiskeri i Grønland vil ASF og NASF finansielt støtte økonomisk udvikling, videnskabelig forskning og uddannelsesinitiativer med fokus på havbevarelse. Fastboende fiskere med licens må dog fortsætte med at fange til eget forbrug.

På Færøerne har der været en historisk aftale siden 1991, og laksfiskeriet her har været indstillet siden dengang. Orri Vigfusson, grundlægger af NASF, forhandlede transaktionen på plads med den dengang fremsynede færøske regering.

Ifølge hidtidige ASF-NASF-KNAPK aftaler har de videnskabelige og regulerende myndigheder kunnet rapportere om stigninger i antallet af store laks, der vender tilbage til nordamerikanske og europæiske floder.

I dette tilfælde vil et 12-årigt stop for kommercielt laksefiskeri sikre fremtiden for to hele generationer af vilde atlanterhavslaks. Den grønne streg markerer minimumantal for sikker overlevelse af arten.

Alle penge, der kræves til støtte for disse aftaler, rejses privat fra donorer og tilhængere af ASF og NASF.

Atlantic Salmon Fund (ASF) blev dannet i 1948 for at bevare, beskytte og genoprette vilde atlanterhavslaks og deres omgivelser.

North Atlantic Salmon Fund (NASF) blev grundlagt i 1996 med opkøb af laksekvoter for øje. Datterselskaber i Island, Skandinavien og Vesteuropa.