ABU tilbehør

shapeimage_3

Små ting med stor betydning

Al ære og respekt for stang, hjul og line, der naturligvis er uundværlige – krogen ligeså. Men du skal ikke have fisket i ret lang tid, førend du indser behovet for yderligere udstyr – i form af diverse småting, som gør dit fiskeri lettere og mere bekvemt.

Det ved ABU Garcia, som derfor har udviklet et stort sortiment af tilbehør til fisketuren. Det være sig fangstnet og fangstkroge, rygsækstole og tasker med meget, meget mere. Læg hertil svirvler med hægte, stålforfang til skarptandede fisk, slibesten og fisketænger samt flere andre småting. Missionen er helt enkelt at gøre dit fiskeri mere behageligt og endnu mere effektivt! Priserne er vejledende fra 2011.

shapeimage_4ABU Garcia Blinklåse

Du skal ikke have fisket i ret lang tid, førend du forstår værdien af en god blinklås. Med den kan du skifte agn uden at binde nye knuder. Og med den undgår du, at linen på dit multihjul kommer ud af sync med lineføreren.

ABU Garcias blinklås er af højeste kvalitet – med en hægte, der ikke går op i utide. Der er 4 størrelser at vælge imellem.

Pris kr. 30,- pr. pose med 10 stk.

shapeimage_5ABU Garcia Stålforfang

Er du geddefisker, ved du, at stålforfang ikke er nogen luksus. De er en simpel nødvendighed. Er uheldet ude, klipper tænderne på selv en middelstor gedde sagtens nylonliner på op til 0.80 mm.

Derfor har geddefiskeren altid en pose med ABU Garcias gennemtestede stålforfang i grejboksen. Med hægte, så du let skifter agn. Vælg mellem 15 og 23 cm.

Pris kr. 30,- pr. pose med 3 stk.

shapeimage_6ABU Garcia Fladfiskeforfang

Grundet det danske blyforbud har der længe været langt imellem lovlige danske fladfiskeforfang.

Men fortvivl ikke. Nu har ABU Garcia nemlig selv udviklet en serie rigtige fladfiskeforfang med blyfri lodder, så du med god samvittighed kan fortsætte med dit bundsnørefiskeri.

Vælg mellem 40 og 60 gram – begge med 2 langskaftede kroge egnet til fladfisk.

Pris kr. 12,- / 15,-

shapeimage_7ABU Garcia Bombarda flåd

Flåd skal der til, og de bedste af slagsen er af Bombarda typen. De kaster langt og egner sig til såvel kunstige fluer som naturlige agn. En god samling Bombarda flåd må derfor ikke mangle i grejboksen.

ABU Garcia tilbyder Bombarda flåd i 10, 15, 20, 25 og 30 gram i enten flydende, intermediate eller synkende, så du klarer alle forhold.

Pris fra kr. 35,- til kr. 45,-

shapeimage_8ABU Garcia Solbriller

Vand reflekterer lys, og reflekteret lys irriterer øjnene, der ikke kan se gennem overfladen – ned til fiskene.

Polariserede solbriller er derfor et must. Polariserede glas filtrerer det polariserede lys fra overfladen og tillader dig at se ned i vandet, hvis det er klart nok.

Vælg mellem briller med gråt eller brunt glas – med eller uden etui.

Pris fra kr. 149,- til kr. 199,-

shapeimage_9ABU Garcia Priest

Har du fanget en fisk, der skal med hjem, må den aflives på forsvarlig vis. Ikke noget med først at skulle finde en egnet sten eller kæp. Fisken lider, mens du leder.

Du har derfor ABU Garcias praktiske priest med i fisketasken – en kompakt sag, der med et enkelt slag bringer fisken til de evige jagtmarker og efterlader dig med god samvittighed!

Pris kr. 199,-

shapeimage_10ABU Garcia Fiskeknive

Fiskekniven er en uundværlig del af fiskeudrustningen. Den skærer linen over, og den renser de fangede fisk. Måske filetterer den dem også.

ABU Garcia tilbyder derfor en række fine fiskeknive, som dækker ethvert formål. Vælg mellem almindelige fiskeknive og rigtige filetknive med langt og smalt blad.

Pris fra kr. 99,- til kr. 399,- for et helt filetsæt.

shapeimage_11ABU Garcia Foldbare fangstnet

Det er ikke altid, man kan klare sig uden fangstnet. Måske er der længere ned til vandet, end du kan nå. Måske er bunden så blød, at du synker i.

I disse tilfælde er fangstnettet er god ting at have ved hånden. Det sikrer, at du får de fisk på land, som du også kroger. ABU Garcia tilbyder en række fine fangstnet, som er foldbare for nem transport.

Pris fra kr. 159,- til kr 199,-

shapeimage_12ABU Garcia Teleskopiske fangstnet

Nogle gange er der længere ned eller ud til fisken end andre. Nogle gange rækker almindelige og foldbare fangstnet bare ikke.

Det er i situationer som disse, at ABU Garcias teleskopiske fangstnet rigtig kommer til deres ret. Med dem kan du nå ud, hvar andre må give op. Vælg mellem 4 forskellige størrelser, der alle er forsynet med praktisk magnetholder.

Pris fra kr. 299,- til kr. 399,-

shapeimage_13ABU Garcia Bådnet

Er du langt til havs i din båd, er der chance for seriøst store fisk. Og du har i regelen god plads ombord. Alt taler således for, at du investerer i et af ABU Garcias store bådnet, der har plads til de største – dertil et skaft så langt, at du altid kan nå fiskene.

Vælg mellem 4 forskellige størrelser, hvoraf det ene er teleskopisk og har gummieret net, der ikke hægter krogene.

Pris 175,- til kr. 399,-

shapeimage_14ABU Garcia Fangstkroge

Der er situationer, hvor fangstnettet ikke er den bedste løsning. Hvis woblerens tre trekroge sidder yderligt, er det risikabelt at bruge net. Og hvis du med sikkerhed ved, at fisken skal med hjem, kan du med fordel bruge en fangstkrog i stedet.

ABU Garcia tilbyder 4 forskellige modeller – fra en ultrakort 20 cm’s model til teleskopmodeller, der rækker 150 cm.

Pris fra kr. 99,- til kr. 149,-

shapeimage_15ABU Garcia Blinkæsker

Du skal ikke have mange blink, spinnere eller woblere i samlingen, førend du indser behovet for en god blinkæske eller grejboks til at holde styr på det hele.

ABU Garcia tilbyder et antal blinkæsker i forskelige størrelser, som holder styr på dine forskellige kunstagn – det være sig små spinnere, middelstore blink eller store woblere.

Pris fra kr. 20,- til kr. 100,-

shapeimage_16ABU Garcia Fisketasker

Fisketasken er det naturlige samlingspunkt på fisketuren. Det er her, du opbevarer dit fiskegrej. Det er også her, du opbevarer mad og drikkevarer til hele dagen.

Men det er ikke alle, der har lige meget med ud til vandet. ABU Garcia tilbyder derfor en lang række fisketasker – fra små til store – som dækker alle behov.

Pris fra kr. 149,- til kr. 999,- for de største og mest avancerede.

shapeimage_17ABU Garcia Rygsækstole

Er du kystfisker, har du sandsynligvis brug for en rygsækstol – hvis du ikke allerede har én! Det er ikke altid, man kan finde et komfortabelt sted at sidde, når trætheden melder sig. Enter rygsækstolen, som ABU Garcia har været storleverandør af til danske lystfiskere i snart mange år. Der er hele 7 størrelser at vælge imellem – med eller uden ryglæn.

Pris fra kr. 299,- til kr. 499,-

shapeimage_18ABU Garcia Etuier og foderaler

Du elsker dit fiskegrej og græder, når det får ridser eller skrammer i lakken.

Har du det sådan, er der god hjælp at hente hos ABU Garcia. Vi tilbyder nemlig en lang række etuier til dine hjul og foderaler til dine stænger. På den måde er du altid sikker på, at dit elskede grej kommer sikkert ud og sikkert hjem igen.

Pris fra kr. 69,- til kr. 399,-

shapeimage_19ABU Garcia Røgeovne

Er du ryger, så ved du, hvad det drejer sig om. Er du ikke, kan vi kun anbefale dig at blive det! Vi snakker naturligvis om røgning af selvfangede fisk, hvilket ingen seriøs lystfisker må snyde sig selv for.

ABU Garcia tilbyder to klassikere til formålet – en lille model i sort og en stor model i rustfrit stål. Vi har naturligvis også røgsmuld i poser.

Pris fra kr. 499,- til kr. 699,-