Klostermølle: Døde Å genoplives

IMG_0504

Gudenå-systemet har i de sidste årtusinder været et centralt tilholdssted for mennesker. Specielt langs Gudenåens hovedløb finder man mange eksempler på en meget tidlig bosættelse.

Her kan man således se rester efter så mange bopladser fra ældre stenalder – det vil sige i perioden 8.000 til 4.000 år før vor tidsregning – at man ligefrem har talt om “Gudenå-kulturen”.

Der er næppe tvivl om, at Gudenåen for stenalderfolket har været en meget vigtig vandvej. En vej, de kunne bruge, når de i deres udhulede træstammer skulle fra kystbopladserne ind til bopladserne i det indre Jylland. Senere indvandrere – i middelalderen – kom sydfra, og de kom ad landvejen. Der var nu ryddet stier og spor, så man på primitiv vis kunne trænge nordpå gennem vildnisset i det skovdækkede jyske hovedland.

Middelalderens munke fandt snart vej til Midtjylland. De kom sydfra, og med sig havde de den kristne tro samt kundskaber, der satte dem i stand til at etablere sig i det jyske søhøjland. Her byggede de klostre ved især den store Mossø – Jyllands største – hvor der stadig findes ruiner at se. Og her byggede munkene vandmøller, hvor de – som de første mennesker herhjemme -kunne udnytte vandkraften til blandt andet at male korn til mel, så de kunne bage deres daglige brød.

Da benediktiner-munkene indtog Jylland tilbage i 1100-tallet, var Gudenåens indløb i Mossø et af de steder, de syntes allerbedst om. Har var smukt og mildt, og her var der friskt og rindende vand – endda i rigelige mængder. Munkene stemmede Gudenåens vand op og anlagde en mølle, hvis navn blev Klostermølle. Den fungerede nemlig i første omgang som vandmølle for klosteret i Voer for enden af Mossø.

Fra kornmølle til papirmølle

Møllen bestod i mange forskellige udgaver helt frem til 1974, hvor den brændte ned. Indtil da havde den leveret vandkraft til at male først korn til mel og senest slibe træ til papirmasse. Opstemninger havde også gjort det muligt at lede åvand ind i lavvandede fiskedamme, hvor der primært blev produceret karper. Den kunst havde munkene med sig sydfra.

IMG_0501

Den nedbrændte Klostermølle blev i 1975 solgt til Miljøministeriet, der indrettede den til et tidligt naturcenter. Et sindrigt system af opstemninger og blinde løb, som hindrede fiskenes naturlige vandring, eksisterede stadig ved overtagelsen og har gjort det frem til i dag. Først nu i 2018 ser det ud til at lysne for vandrefiskene og deres frie passage ved Klostermølle.

I slutningen af september eller starten af oktober i år går Horsens Kommune nemlig i gang med en større omlægning af Gudenåen omkring Klostermølle. Her skal vandet fra Gudenåen føres tilbage til sit oprindelige åløb, så fiskene atter kan svømme frit op og ned ad åen. Kommunens ambition er, at projektet skal resultere i et område med en helt ny og spændende naturtype.

Alle kommuner langs Gudenåen er juridisk forpligtede til at sørge for, at fisk og andre levende organismer har fri passage op og ned ad Danmarks længste vandløb. De skal nemlig leve op til EU’s Vandrammedirektiv, der inden 2028 kræver, at åen har en “god, økologisk tilstand”. Og hertil hører, at fiskene skal kunne vandre frit.


“Dette projekt er et godt eksempel på, hvad vi skal gøre mere af i fremtiden, for her skaber vi både beskyttelse og benyttelse. Vi gør nemlig noget godt for naturen omkring åen og for dyrene, der lever i åen.”

Borgmester i Horsens, Peter Sørensen (S)


Det kan fiskene ved Klostermølle ikke i dag. Den nuværende fisketrappe fungerer nemlig så dårligt, at passagen skal forbedres. Horsens Kommune har i den sammenhæng valgt at slå to fluer med ét smæk: Samtidig med den frie passage vil man sikre en mere dynamisk, varieret og artsrig natur i området. Man vil helt enkelt skabe landets største delta ved Gudenåens udmunding i Mossø!

Døde Å genoplives

Passagen op gennem den kunstige Døde Å skal uddybes og udvides, så fiskene kan yngle her. Det sand, som vandet i dag fører med sig, vil naturligt aflejres på områder, der i dag er våde og ofte oversvømmede. Det vil gøre det muligt for mange plantearter at etablere sig. 

IMG_0500

Horsens Kommune håber og forventer, at gravearbejdet og retableringen af Gudenåen ved Klostermølle vil være færdig i 2019. Da er det præcis ti år siden, at den store opstemning ved Vilholt Mølle ikke langt fra Mossø også blev fjernet. Med fornemme resultater for miljøet i og omkring Gudenåen.

Naturen omkring Gudenåen ved Klostermølle er generelt i rigtig god stand. Tranerne yngler herude igen for første gang i nyere tid, og den lille hvide blomst kæruld, som kun vokser i gode og sunde naturområder, har bredt sig meget i området inden for det seneste halve år.

– Vores ambition er at danne grobund for en endnu mere foranderlig og varieret natur i hele kommunen til glæde for mennesker, dyr og planter, slutter borgmester Peter Sørensen.

Det går således fremad langs landets længste vandløb og eneste flod. Før eller siden når naturgenopretningen frem til Vestbirk Søerne og derefter den største forhindring af dem alle – Tange Sø.

Før eller siden vil fiskene atter kunne svømme frit i Gudenåens klare vand.

Tekst: © 2018 Steen Ulnits

Fotos: © 2018 Naturstyrelsen